Husrensning
Jeg foretager altid husrensning sammen med en kollega.
Ofte har det været med min skønne "soulsister" og dygtige kollega Sóley Sigurósk Árnadóttir.🌻
Vi har erfaret at vi ofte kommer ud, hvor der er ekstra tung energi og ofte hvor der er mere end en afdød. For os er det ikke usædvanligt at der er både tre og fire afdøde, der skal hjælpes afsted. Men der kan naturligvis også være tale om energiaftryk, eller der kan være en såkaldt klæbeånd på spil. (En afdød som har koblet sig på en af husets beboere.)
Energierne kan være meget forskellige fra den ene afdøde til den anden og der kan være meget stor forskel på hvor meget energi vi skal bruge på at hjælpe den afdøde afsted. Nogen kan være meget forvirrede, fordi de ikke er klar over at de er døde og andre er vrede over at skulle forlade det hus de mener er deres, selvom de ikke har boet der i måske flere hundrede år.
Da vi som nævnt, ofte bliver kaldt ud til de ”mere krævende opgaver”, arbejder vi altid som et team. Det gør vi af flere grunde. For det første forstærker vi energifeltet mellem os, så overgangen for den afdøde bliver lettere.
For det andet flyttes de tunge energier hurtigere og vi bliver dermed ikke så drænede for energi, som hvis vi arbejdede alene.
Den forstærkede energi gør også at der bliver renset "grundigt ud". Ligesom når man gør "hovedrent" i stedet for bare at "gøre overfladisk rent".
Sommetider er det ikke en afdød, der "skaber uro". Al energi lagres i vægge, møbler o.s.v. Flytter man f.eks. ind i en lejlighed, hvor der har været mange skænderier, eller på anden måde har været meget uro, kan man blive påvirket af det. Nogen taler sågar om "skilsmissehuse", hvor det ene par efter det andet flytter ind, for efter kort tid efter at begynde at skændes og måske til sidst ikke ser anden udvej, end at gå hver til sit. Også her, kan en husrensning muligvis afhjælpe problemet.
Vi oplever ofte at der også kommer afdøde, med tilknytning til dem der bor i boligen og også at der kommer clairvoyante budskaber fra beboernes guider. Faktisk kan man sige, at vores husrensninger gennem tiden har udviklet sig til en slags "All-inclusive-pakke". 😊👻😇 - Så tøv ikke med at tilkalde "Ghost Patrol"😊
Det kan være meget forskelligt hvor lang tid en husrensning varer. 2-3 timer er ikke usædvanligt. Det afhænger selvfølgelig af hvor mange afdøde der skal hjælpes over, og hvor stor boligen er.
Vores pris er 2200 kr.
Denne pris indeholder:
-
Forberedelse (hjemmefra)
-
Kørsel i en radius inden for 35 km fra København. (Tillæg for længere transport. Ring og hør nærmere.)
-
Samtale inden selve husrensningen går i gang.
-
Husrensning, der både består af lokalisering af den/de afdøde, fjernelse af den/de afdøde, og generering af lys og god energi i hjemmet.
-
Afrundende samtale og eventuelle gode råd til hvad du/I selv kan gøre, for at bevare en god og "ren" energi.
-
Evt. clairvoyante budskaber og/eller healing. (Dette forekommer ikke hver gang.)
Her er en udtalelse fra en af vores klienter:
”Kære I to dejlige mennesker.
TAK for en vanvittig spændende, rystende men fantastisk oplevelse i går. Jeg kan med glæde sige at jeg ikke har mærket uro eller vibrationer i min seng, siden I var her. 😃Her føles meget roligt og uden dårlig energi.
Jeg er så taknemlig for at I fik renset vores hjem og det var en oplevelse jeg aldrig glemmer – I er jo for seje altså! 😀
Jeg anbefaler varmt ALLE at booke jer og få ryddet op i energierne i hjemmet😇”
Her er Sóley og jeg på vej til husrensning.